INFO TIL DIG DER STARTER PÅ VIBORG GYMNASIUM

Fra den 6. august kl. 15.00 kan du se, hvilken klasse du er blevet optaget i, samt dit skema for den første uge. Du finder informationen i skolens it-system Lectio via linket øverst på vores hjemmeside. Din adgangskode til Lectio modtager du pr. sms umiddelbart inden skolestart.

Praktisk info

Vi har som udgangspunkt undervisning hver dag kl. 8.00-15.00, og du kan derfor ikke forpligte dig til fritidsjob og lignende indenfor dette tidsrum.

Skal du bruge offentlig transport til skolen, kan du få et ungdomskort til bus og/eller tog. Det giver dig ret til at rejse mellem din skole og din bopæl – læs mere på www.ungdomskort.dk.  På første skoledag, mandag den 10. augustkører bus 722 fra rutebilstationen kl. 9.20. Busserne er tydeligt mærket med Viborg Gymnasium. Buslinje 1 og 2 kører også til Viborg Gymnasium. Husk, at du altid kan bruge Rejseplans-appen til få overblik over afgangene og stoppestederne.

På vores hjemmside kan du som ny elev finde følgende vigtige oplysninger:

 

I dette dokument kan du læse om nogle af de arrangementer, vi har forberedt til dig og alle de andre nye elever i den første tid. 

 

 

Udgifter under uddannelsen

Ved skolestart skal der betales en undervisningsafgift på kr. 150,- kr. pr. skoleår (dvs. 300,- kr. for HF og 450,- kr. for STX). Det samlede beløb for hele uddannelsen bliver opkrævet efter skolestart, og afgiften dækker forskellige undervisningsmidler, blandt andet adgang til et matematikprogram, online-ordbøger og download af Office 365.

På uddannelsens 2. år afholdes en studietur. Den maksimale egenbetaling er fastsat til 3.800 kr. for elever i 2.g og 3.500 kr. for elever i 2.hf.

Skal man på sprogrejse i 2.g, er egenbetalingen på max. kr. 5100,-.

I løbet af din skoletid kan der komme enkelte ekskursioner, hvor egenbetalingen er kr. 90,- pr. dag, der dækker transport. 

Om mobiltelefoner, IT-systemer og bring-your-own-device

Mobiltelefoner i undervisningen

På Viborg Gymnasium er mobiltelefoner som udgangspunkt ikke en del af undervisningen. Du må derfor kun anvende din telefon, hvis læreren specifikt beder dig om det, eksempelvis i forbindelse med en faglig aktivitet.

Ved begyndelsen af hvert modul afleveres mobiltelefonen i klassens mobilbakke. Telefonen udleveres igen inden pausen.

Hvis forældre eller andre pårørende har behov for at komme i kontakt med en elev i undervisningstiden, bedes de kontakte skolens hovednummer. I særlige tilfælde kan der aftales undtagelser mellem lærer og elev, så eleven kan modtage eller foretage et opkald i undervisningstiden.

IT-systemer og digitale værktøjer

Som elev på Viborg Gymnasium får du adgang til en række IT-systemer og digitale værktøjer, herunder:

  • Office 365 (dvs. online og offline adgang til Microsoft Office-pakken inkl. lagerplads i skyen)
  • Wordmat og Geogebra til matematikundervisningen
  • MuseScore til musikundervisningen
  • Ordbøger til dine (sprog)fag via www.ordbogen.com både når du er på skolen, og når du er derhjemme
  • Udvalgte ibøger afhængig af fag og uddannelse
  • Retriever (adgang til arkiv med nyhedsartikler fra nationale medier - bemærk, kræver et gyldigt UNI-login)

Microsoft 365 og totrinsgodkendelse

For at kunne anvende Microsoft 365 uden for skolens netværk skal du benytte totrinsgodkendelse via appen Microsoft Authenticator. Appen kan gratis downloades fra App Store eller Google Play.

I løbet af introugens første dage hjælper skolen med installation og opsætning af appen. Opsætningen skal foretages på skolens netværk og kan derfor ikke gennemføres hjemmefra.

Du er velkommen til at installere Microsoft 365 inden skolestart, men programmerne fungerer først fuldt ud, når Microsoft Authenticator er opsat på skolen. Microsoft 365 downloades ved at logge ind på Office.com med de loginoplysninger, som sendes via sms inden skolestart.

Computer til undervisning og eksamen

Viborg Gymnasium følger en Bring Your Own Device-strategi. Det betyder, at du selv skal medbringe en computer til undervisning og eksamen.

Skolens IT-systemer kræver Windows eller macOS. Flere af de programmer, der anvendes i undervisningen og ved skriftlige prøver, fungerer ikke på Chromebook eller iPad. Det gælder blandt andet WordMat, MarvinSketch, MuseScore og ExamCookie.

Skolen råder over et begrænset antal lånecomputere, som kan stilles til rådighed for elever, der alene har adgang til Chromebook eller iPad.

Husk

Sæt tydeligt navn og klasse på computer, oplader og øvrigt udstyr. Det gør det lettere at finde ejeren, hvis noget bliver glemt eller bortkommer.