Viborg Gymnasium - Banner
undersidebanner-vg-bygning.jpg

Derfor valgte jeg Viborg Gymnasium

Magnus, 2026-student, HF

Magnus (student 2026)

Jeg valgte HF på Viborg Gymnasium, fordi det helt klart var det, der passede bedst til mig. Jeg husker, at jeg kom på skolen og fik en følelse af at høre til, også selv om jeg ikke var begyndt endnu. På HF fik jeg tid til både at lære noget og engagere mig i frivilligt arbejde uden for skolen, hvilket jeg bruger meget tid på. Mine lærere var gode til at rumme det, men de kunne også fortælle mig, hvornår det var vigtigt at holde fokus på skolen. Lærerne ser en masse i eleverne, synes jeg.

VG er et sted, hvor der er højt til loftet, og hvor man får gode venskaber. Det er det gode ved gymnasiet – der er altid nogen, man minder om. Jeg husker især vores klasses tradition TT (Tartelet-Torsdag), hvor vi sammen fik tarteletter i kantinen. Det var gode tider.

I dag har jeg sammen med en ven startet et kommunikationsbureau, og jeg har fået masser af viden med fra VG, især fordi jeg havde fagpakken Medier og samfund, der var relevante for det jeg gerne vil lave.


Johanne, HF-student 2026

Johanne (student 2026)

Jeg gik på Force på HF. Det er en fagpakke, jeg var virkelig glad for. Du har psykologi suppleret med idræt, så man kommer ud at bevæge sig en masse. Jeg synes, jeg har lært meget om mig selv, især på overlevelsesturen, hvor man opdager egne styrker og svagheder. Jeg fandt ud af, at jeg er god til at tage styring, når der er brug for det.

Jeg vil gerne arbejde med mennesker, og jeg overvejer en uddannelse i tandplejen, hvor det også handler om at arbejde med menneskers psykologi i forhold til mundhygiejne.

Viborg Gymnasium er en dejlig skole. Her er flere uddannelser, og det fede er, at man møder mange, der ikke er som en selv. Man kan snakke med folk fra andre klasser og uddannelser. Det har jeg lært meget af. Jeg har udviklet mig meget, bl.a. fordi lærerne er gode til at gribe og anerkende dig. Jeg har lært at være nysgerrig på det, jeg er usikker på, og finde ud af mere om det. Hvis man udvider sin horisont, får man tit et andet syn på andre mennesker.


Walter (student 2026)

Jeg startede på Viborg Gymnasium, fordi jeg fik en fantastisk vibe til brobygning. Jeg kom ikke med verdens bedste karakterer, og jeg har egentlig altid drømt om at blive sportsjournalist, men tænkte så, at det kunne jeg nok ikke. Men på VG bliver ens passion grebet, ligegyldigt om man maler, laver musik eller som mig går op i fodbold. Så jeg fik mod til at søge stilling som skribent på Folkebladet, hvor jeg skriver om lokalfodbolden og får mange spændende udfordringer, og skriver de historier, jeg synes, der mangler.

Jeg elsker at skrive, og jeg har fundet ud af, hvor fedt det er at engagere sig i noget og så gøre sig virkelig umage. Det handler om at finde noget, man interesserer sig så meget for, at man hellere vil det end TikTok.

Det jeg savner mest lige nu, hvor jeg er færdig, er hverdagen på VG. Forventningen op til en Dio-fest. Snakken med kammerater og lærere på gangene. Der er sådan noget, der ikke kan genskabes nu. Man har det bare godt på VG, og det med bare at være der, det savner jeg.


Simon copy 2

Simon (student 2024) 

Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle vælge efter 9. klasse. Jeg endte med at vælge Viborg Gymnasium. Det har jeg været glad for, for på VG er der et åbent miljø, hvor der er plads til alle, og hvor du føler dig velkommen. Jeg troede at jeg skulle være samfundsfaglig, men så fik jeg musik på c-niveau. Jeg havde spillet lidt klaver i folkeskolen, men ikke noget særligt. Jeg fandt ud af, at musik var så spændende, at jeg valgte musikstudieretningen. Det har været megafedt, og jeg har efterfølgende gået på MGK, og nu vil jeg søge ind på Musikkonservatoriet. Mit råd er at du skal vælge efter, hvad der fanger dig, og måske gøre noget andet end vennerne. På VG har jeg fået gode venskaber på tværs af klasser og årgange, og jeg har haft fantastiske lærere, som man kan ping-ponge med. Lærerne vil altid én det bedste, de elsker deres fag og er glade for at undervise. 

For mig at se er VG et sted, hvor du bliver klædt på til at springe ud i livet bagefter. 


Theo

Theo (student 2025) 

På Viborg Gymnasium oplevede jeg nogle lærere, der virkelig vil deres fag og deres elever. Man kan mærke, at lærerne rigtig gerne vil undervise i deres fag, og derfor bliver undervisningen bare mere spændende. Det ændrede meget for mig. Jeg kom og syntes egentlig, at fysik og kemi var lidt uinteressant, men her på VG var det superspændende undervisning. Så jeg endte med at vælge Science, hvilket jeg ikke havde troet jeg skulle. Nu glæder jeg mig til at læse noget naturvidenskabeligt, men jeg vil dog gerne ud at rejse og se verden først. 

Vi havde en virkelig god klasse med et godt fællesskab. Men for mig var fællesskabet også noget, som kom, fordi jeg arbejdede for det. Mit råd til dig, der skal begynde, er, at du skal være dig selv, men at du skal være åben. Tving dig selv og arbejd for at lære mennesker at kende. Det får du rigtig meget ud af. 


Frida copy 2

Frida (student 2025)

Efter Åbent hus, hvor jeg havde mødt nogle af lærerne og set nogle af de andre elever, der går på Viborg Gymnasium, besluttede jeg mig for, at det var der, jeg skulle gå. Mange af mine venner valgte noget andet, men jeg valgte alligevel VG. Der var nogle spændende fag, som fx design og arkitektur, som tiltalte mig.  Jeg kunne desuden godt lide de mange forskellige typer, jeg mødte, også dem, der ikke er som mig, og det havde jeg egentlig lyst til at prøve. Samtidig har VG en størrelse, hvor man kommer til at mødes med og kende folk på tværs af årgangene og klasserne. I pauserne bliver vi opfordret til at komme ud i de store åbne fællesområder, hvor man så mødes med andre end bare dem fra klassen, fx i kantinen. 

Jeg var også med i cafeudvalget. Her er det ikke det faglige, men mere noget med at skabe noget fedt for nogle andre. Min gymnasietid har lært mig, at man ikke kun behøver gå med flokken, for der skal nok være en flok der, hvor man går hen.  


Marius - student 2025

Marius (student 2025) 

For mig var Viborg Gymnasium stedet at tage min ungdomsuddannelse. Først og fremmest synes jeg, VG har de fedeste faciliteter, gode forhold til fx naturvidenskab, mediefag og musik. Det er et åbent og meget moderne gymnasium.  

En af de virkelig sjove ting jeg husker, er idrætsdag. Og det at min klasse vandt. Det var fedt. Det er sådan en dag hvor klassesammenholdet virkelig bliver styrket. Vi havde en virkelig god klasse. Samtidig er VG en skole hvor du møder meget forskellige mennesker. Her er både nørder og hippieagtige mennesker – og alt det midt imellem. Her er mange studieretninger, og for mig at se er det et sted, hvor alle bare kan passe ind. 

Jeg planlægger at læse økonomi. Tror jeg. Jeg synes jeg er blevet klædt på til det på VG, både fordi det er et stærkt fagligt miljø, men også fordi man kan have lov til at være nysgerrig og fordybe sig. Lærerne tager udgangspunkt i, hvor du er, og hvis du bidrager med noget i undervisningen, lytter lærerne og tager det ind. 


Asta square

Asta (student 2024) 

Jeg valgte Viborg Gymnasium, fordi jeg oplevede, at der var en rigtig varm stemning. Folk var imødekommende og så dig i øjnene. Jeg oplevede en skole, hvor både lærere og elever først og fremmest ser på, hvem lige præcis du er. Uden hele tiden at have fokus på pres og præstation. Det motiverede mig rigtig meget til at være faglig, fordi der er positiv energi i at blive set og føle sig godt tilpas. Tiden på VG har givet mig masser af selvtillid, og det har også vist mig, at der er mange veje, jeg kan gå. Jeg vil gerne læse psykologi, men først skal jeg ud at rejse, og det kan jo være, at jeg får nye ideer, når jeg har været det. 

Jeg mindes især det at sidde i klasseværelset og have fag, men også bare at have det rart sammen med mine veninder. Det savner jeg her bagefter. En stor oplevelse var teaterkoncerten, hvor man fik lov at udfolde sig, og hvor man så lærerne i en helt anden rolle. De viste for alvor, at de var fulde af farver, glade dage og smil.