Første modul med et nyt hold: The Learning Pit

Af Kasper Jepsen

Første modul med et nyt hold er for mig nogle gange en lidt mærkelig oplevelse. Man kan ikke rigtigt gå i gang med noget egentligt fagligt – de har jo først lige fået bøger – og det er også lidt langt at lave navnelege og introducere til faget og klasserumskulturen i et helt modul.

De seneste par år, har jeg dog fundet noget, som jeg synes giver god mening for mig, hvor vi både arbejder lidt fagligt men også lidt mere overordnet med tilgangen til læring, og hvordan en læringsproces egentlig kan forløbe.

Jeg er begyndt at introducere eleverne til The Learning Pit (Læringshullet) udviklet af James Nottingham og lave en lille øvelse med dem, hvor de i praksis oplever grundtankerne bag Læringshullet. Jeg vil i det følgende forklare modellen bag Læringshullet, og hvordan jeg gør i praksis i det første modul.

Modellen og teorien bag Læringshullet

Grundlæggende set forsøger modellen bag Læringshullet ’bare’ at illustrere, hvordan en læringsproces forløber over tid. James Nottingham har så forsøgt at lave et større undervisningskoncept ud fra denne model, men jeg bruger kun selve modellen. Som det kan ses i den ovenstående figur, så forsøger modellen at illustrere, at elever altid går ind til et givet emne med en eller anden forståelse for emnet – altså en form forforståelse. Men efterhånden som undervisningen udspiller sig, bliver det (forhåbentligt) klart for eleverne, at det de vidste måske ikke var helt rigtigt, og at der var meget mere til emnet end de egentlig var klar over – altså bliver forvirringen omkring emnet større, det bliver svært og det kræver noget af eleverne for at komme videre. Eleverne er her nede i ’hullet’, hvor det selvfølgelig ikke er rart at være, men det er trods alt en nødvendig del af enhver læringsproces – hvis de ikke møder noget nyt og ukendt, så har de jo reelt ikke lært noget. Pointen er jo selvfølgelig også, at eleverne med gode strategier kommer op af hullet igen og ender et sted, hvor forståelsen af emnet er større, end da de startede.

Modellen i praksis

Selve sekvensen tager ca. 45 minutter af modulet, så det passer fint efter min mere generelle introduktion til faget. Sekvensen forudsætter, at eleverne har noget materiale, som de kan arbejde med. Når jeg underviser i geografi, så har de lige fået bøger, og jeg bruger et afsnit om atmosfæren, som de skal arbejde med. Sekvensen forløber i følgende trin:

1. En introduktion til selve modellen. Jeg gør det sådan, at eleverne skal gætte, hvad modellen handler om, så først ser de kun grafen, så kommer begrebet ’tid’, så kommer ’forståelse’ osv. Det giver nogle fine og tit sjove bud, som også kan vise lidt om deres generelle forståelse af faget – de tror oftest, at det er en faglig model til at starte med. Når en elev har gættet, hvad modellen handler om, forklarer jeg kort modellen som beskrevet ovenfor for alle. Man kan selvfølgelig også bare forklare modellen selv til at starte med.

2. Eleverne får udleveret et stykke papir, hvor de individuelt skal skrive op til 5 ting, de ved om atmosfæren. Dette gøres for netop at gøre det klart, at de faktisk allerede ved noget om atmosfæren.

3. Herefter læser eleverne afsnittet om atmosfæren i bogen (ikke mere end én side) og skal løbende skrive ned både, når de opdager noget nyt, de ikke vidste, men også når de støder på noget, de ikke forstår – altså at de faktisk begynder at bevæge sig ned i hullet.

4. Indtil videre har eleverne arbejdet individuelt, men de får til sidst opgaven at arbejde med at forstå, det de ikke forstod eller synes var svært i det læste. Her må de gøre hvad som helst for at prøve at opnå en større forståelse. Denne del af sekvensen er den længste, hvor eleverne skal have tid til at arbejde det svære, og hvor jeg kan komme rundt snakke med dem om arbejdsprocessen.

5. Til sidst samler vi kort op på de strategier, som de har anvendt for at komme videre med det, der var svært. Det er oftest de fire klassiske: Læs igen, vurdér om det er vigtigt, slå det op, spørg om hjælp hos lærer og kammerater. Disse fire strategier starter jeg så tit næste modul med at opfriske, når vi skal starte med det første faglige forløb.

Imellem hver sekvens forsøger jeg at koble det, de lige har lavet, til modellen for netop at illustrere, hvor de er i processen, og at øvelsen jo faktisk ligner den måde, vi kommer til at arbejde på i den almindelige undervisning. På samme måde vender jeg ofte tilbage til modellen i løbet af året for at gøre opmærksom på, at det faktisk gerne må være svært, og det er helt naturligt at møde modstand, men at der også er nogle strategier for at komme videre og op af hullet.

[1] Nottingham, J. (2017). Læringsudfordringen. Frederikshavn: Dafolo. Man kan oversætte The Learning Pit på flere måder. Jeg bruger selv begrebet ’læringshullet’