Mod på matematik

På Viborg Gymnasium er vi stolte af at tilbyde et inspirerende og udfordrende matematikprogram, der vækker nysgerrighed og engagement hos vores elever. Vores dygtige matematiklærere arbejder målrettet på at gøre undervisningen spændende og relevant. Gennem en kombination af traditionelle undervisningsmetoder og innovative læringsteknikker, sikrer vi, at alle elever kan følge med, uanset deres udgangspunkt.

Vi tror på, at alle kan få mod på matematik, hvis de får den rette støtte og vejledning. Derfor tilbyder vi lektiecafé hver mandag og onsdag, hvor eleverne kan få ekstra hjælp med lektierne. Uanset om du drømmer om at blive ingeniør, økonom, forsker eller noget helt fjerde, er en stærk matematikforståelse et solidt fundament for din fremtid.

STX og matematik

STX er en treårig gymnasial uddannelse, der forbereder eleverne til en videregående uddannelse på universitetet og åbner mange døre til diverse karrieremuligheder.

På STX er matematik et obligatorisk fag og vi tilbyder 6 studieretninger med matematik på A-niveau:

Læs mere om STX her og se vores forskellige studieretninger.

HF og matematik

En Hf-eksamen giver adgang til korte og mellemlange videregående uddannelser, alt efter hvilke fag du vælger. Uddannelsen tager to år og giver dig mulighed for at vælge matematik på B eller C-niveau.

Læs mere om HF her.

EUX og matematik

EUX Landbrug tager fire år. Som EUX-student på Viborg Gymnasium bliver du student og landmand på samme tid. Undervisningen veksler mellem skoleperioder på Viborg Gymnasium samt Asmildkloster Landbrugsskole og praktik på gårde. Denne uddannelse kræver derfor en uddannelsesaftale. På EUX er matematik et obligatorisk fag på B-niveau, og der er mulighed for at vælge det på A-niveau.

Læs mere om EUX her.